Feed on
Posts
Comments

Ferien næsten slut

Der har været stille på bloggen det sidste stykke tid. Det skyldes flere ting, bl.a. at vi har været på rundfart på Lolland, Sjælland og Fyn.

Det blev til hele 3 gengangere fra sidste års ferie, men helt klart steder vi gerne kommer endnu flere gange.

På Lolland var det selvfølgelig Knuthenborg Safaripark, mens det på Fyn var Odense Zoo og Frydenlund Fuglepark. Nytilkommerne var Kbh. Zoo og Nordsjællands Fuglepark, selvfølgelig begge på Sjælland 😉

Vi startede i Knuthenborg den 27. juni, fortsatte så til Kbh. hvor vi overnattede i en ferielejlighed. Den 28. juni gik turen til Nordsjællands Fuglepark og igen overnatning samme sted i Kbh, mens vi den 29. juni tog i Kbh. Zoo inden turen gik videre til et Bed & Breakfast i Odense. Pga. lidt problemer med bremserne på Hondaen tog vi Odense Zoo den 30. juli for at tage Frydenlund Fuglepark den 1. juli inden turen gik hjemad med forsigtig kørsel. I Kbh. lavede vi selv mad, men i Odense var der fælles køkken, så vi valgte at spise ude begge dage. Alt i alt en dejlig ferie.

Den 4. juli var vi så til bryllup ved Kims bror (og svigerinde selvfølgelig 😆 ), det var en hyggelig dag, et fint sted, men nogle ret dyre værelser – men hvad, så længe det kun var for én nat overlever vi nok 😉

Ellers er tiden gået med at slappe af og et enkelt hurtigt besøg i Esbjerg. Resten af tiden skal gå med mere afslapning og et besøg i Tversted. Jeg må nok også hellere få meldt mig som ledig, så jeg kan få lidt penge sidst i måneden. Og så er jeg officielt arbejdsløs, men arbejder dog på sagen 😉 Der er gang i nye idéer til en ph.d – mere om det når jeg selv ved mere 😉

På den kreative front er jeg i gang med en FLS – min er rød i Supersoft fra Marianne Svit og Alpaca fra Drops. Jeg er kommet en del længere end på billedet – faktisk er jeg næsten færdig med kroppen, men nu havde jeg lige det billede 😉

February Lady Sweater

Her til aften er jeg gået i gang med en perleting, men det er en hemmelighed lidt endnu. Og så kribler det i fingrene for at komme i gang med at strikke babytøj – jeg skal nemlig være faster til december 🙂

Billeder fra ferien kommer senere.

One Response to “Ferien næsten slut”

Leave a Reply