Feed on
Posts
Comments

madelinetosh prairie

Min svigerinde fylder 50 år senere på året 😉 og hun er så glad for det Aeolian sjal jeg strikkede til hende for nogle år siden, at hun ønsker sig et magen til, bare i en anden farve. Efter lidt tid fik jeg dog sporet mig ind på, at det var helt ok med et lignende sjal 😉 – for folk der ikke strikker ret meget kan det nogle gange være lidt svært at forestille sig hvor mange forskellige sjaler (og andet) der findes opskrifter på derude.

Så efter lidt tørstrik kom dette nøgle hjem til mig.

madelinetosh prairie

Jeg har strikket i kvaliteten før, både et Swallowtail og et Rock Island. Det garn virkede lidt mere skinnende end dette gør. Det er svært at fange farven rigtigt – hun ønskede sig en gammelrosa, og det synes jeg nøglet lever op til (farven hedder Molly Ringwald).

Jeg tror jeg strikker et Laminaria, men der er lidt tid at løbe på endnu, så jeg kan nå at ombestemme mig nogle gange, hvis det er nødvendigt 😉 Hvis I har et godt forslag hører jeg gerne om det. Det eneste ønske hun havde til designet var, at det gerne måtte være med meget hulmønster (ikke sådan nogle store retstrikkede sektioner). Perler og nupps er begge dele fint men intet krav.

2 Responses to “madelinetosh prairie”

  1. Susana says:

    What a lovely yarn, Anita!!
    Such a pretty colour!!

Leave a Reply