Feed on
Posts
Comments

Børnestrømper en masse

Bortset fra sjalet, føler jeg det som om jeg ikke har strikket andet end strømper mens jeg har været hernede. Det er der egentlig en god grund til, for det har jeg ikke! Det ene par er allerede vist frem her, mens de andre tre par har ladet vente lidt på sig.

Først er der parret som er strikket af rester jeg havde med hjemmefra.

Som I kan se, er skaftet blevet lige kort nok, men tænker det måske ikke gør så meget. Jeg har jo ikke børn, så hvad mener I? De er ca. størrelse to år vil jeg tro.

Herefter strikkede jeg et par i det strømpegarn jeg har købt hernede, men jeg fik ikke taget et billede af dem inden jeg forærede dem til Dominik, det yngste medlem i min lille “australske” familie. Forhåbentligt kan han bruge dem hjemme i Slovakiet til næste vinter, da jeg forsøgte at strikke dem lidt større end hans fødder er. Han er kun lige fyldt 2 år, men mange tror han er 4 når de ser ham.

I manglen på garn, startede jeg endnu et par op, som jeg overvejer at forære til en lille kinesisk/australsk dreng, Felix, hvis far er en af mine kollegaer hernede og som har taget sig rigtigt godt af mig og de andre. Eneste dilemma er om vejret overhovedet er til at bruge hjemmestrikkede strømper hernede. Tror jeg tager chancen.

Og da de er strikket i samme garn som dem til Dominik, kan I forestille jer hvordan de andre ser ud 😉

  • Mønster/Pattern: Toe up, heel flap, magic loop toddler socks
  • Garn/Yarn: Hhv. Garnstudio Drops Fabel og Heirloom Jigsaw
  • Farve/Colour: Blandede
  • Pinde/Needles: 2,5 mm
  • Størrelse/Size:Fiflede lidt med størrelsen, men slog hhv. 44 og 48 masker op, så ca. 2-4 år vil jeg tro.
  • Garnforbrug/Used yarn: (estimat 30 gr. i fabel og 35 gr. i hver af jigsaw) i alt: 100 gr = 417 m
  • Garnforbrug i år/Used yarn this year: 332 gr = 1532 m

Lige nu gider jeg ikke strikke flere strømper. Derfor er det godt jeg endelig har fået fat i noget andet garn. Er i gang med en Bolero af Lene Holme Samsøe.

 

3 Responses to “Børnestrømper en masse”

  1. Nina says:

    Nu spørger du til sokker med kort skaft, og måske kunne jeg godt være lidt bekymret for, om de kan ryge af lidt hurtigt 🙂 Marie er begyndt at rykke sine strømper af selv og synes, det er enormt sjovt, at der er tæer indeni sokken (der skal ikke meget til at underholde hende… 😉 ). Men det må jo komme an på en prøve, og man kan heldigvis bare pille ribben af og strikke dem længere i en anden farve, hvis nu de skal gives til en anden pilfinger, der ikke kan lade sokkerne være.

    • Anita says:

      Tak for feedback på længden 🙂 Tror du det gør den store forskel hvor lange de er, hvis de alligevel bare bliver rykket af? 😉 Og Marie har aldrig været kendt for at beholde sokkerne på :-p
      Men ja, har noget restegarn derhjemme som sikkert vil passe fint til en rib 🙂

      • Nina says:

        Altså, du har selvfølgelig ret i, at hvis barnet vil have sokken af, så skal den nok komme af, men det har nu alligevel lidt at sige for arbejdsindsatsen at have et længere skaft. Men det må jo komme an på en prøve, for så kort ser skaftet altså heller ikke ud.

Leave a Reply