Feed on
Posts
Comments

Swallowtail

Det store strikkeprojekt i marts måned blev Swallowtail til den professor jeg besøger her i Australien. Garnet købte jeg som nævnt hernede, men det er ikke specielt australsk 😉

Sådan så det ud færdigstrikket, men sådan kan man jo ikke bare aflevere det!

Og jeg bliver stadig begejstret over at se den fantastiske forvandling der sker med sådan et lace-projekt. Jeg var så heldig at få forærende en masse T-pins af en fra min strikkeklub hernede, så det var muligt for mig at spænde sjalet ud, uden at skulle sidde ovenpå det i flere dage indtil det var tørt 😉 Brugte blot et par håndklæder og krydsede fingre for at mine udlejere ikke havde noget imod at jeg stak T-pins i deres gulvtæppe (at jeg så valgte lige præcist en af de dage til at låse min nøgle inde på værelset, var ikke helt gennemovervejet.)

Jeg savnede mine Knit Pro pinde da jeg skulle strikke nupps, men måtte nøjes med den ibenholt pind jeg havde taget med. Det var sikkert gået lidt hurtigere med spidsere pinde, men det var et dejligt strikketøj, så det går nok.

Jeg lavede nogle modifikationer, eftersom professoren er en stor dame og jeg gerne ville lave et sjal som hun kunne svøbe sig lidt mere i, end den halsklud den oprindelige størrelse ville have givet.

I stedet for blot 14 gentagelser af Budding Lace lavede jeg 24 og så tilføjede jeg en ekstra sektion med nupps. Det kræver en lille smule overvejelser at ændre på størrelsen i dette sjal, men bare man er opmærksom, så er det ikke fordi man behøver at lave de store krumspring. Hvis du vil vide mere præcist hvad jeg gjorde for at få det hele til at gå op, er du velkommen til at kommentere 😉

  • Mønster/Pattern:Swallowtail af Evelyn Clark
  • Garn/Yarn: madelinetosh prairie
  • Farve/Colour: Magenta
  • Pinde/Needles: 3.5 mm
  • Størrelse/Size:Budding lace: 24 gentagelser, Lily of the Valley: 3 sektioner (3×5 nupps)
  • Garnforbrug/Used yarn: 114 gr = 768 m
  • Garnforbrug i år/Used yarn this year: 232 gr = 1115 m

Jeg har stadig en lille smule garn tilbage af nøglet, normalt ville jeg veje det resterende garn, men har desværre ikke nogen vægt pt.

5 Responses to “Swallowtail”

  1. marianne Sandemand says:

    Hvor er det flot – en dejlig gave som modtageren kun kan blive glad for.

    Knus og god påske.

  2. […] fra sjalet, føler jeg det som om jeg ikke har strikket andet end strømper mens jeg har været hernede. Det […]

  3. […] jeg var i Australien strikkede jeg jo et sjal til Mirka, som er professoren jeg besøgte. Efter hun rejste til Europa (før mig) tog hendes kæreste, Joe […]

  4. […] har strikket i kvaliteten før, både et Swallowtail og et Rock Island. Det garn virkede lidt mere skinnende end dette gør. Det er svært at fange […]

Leave a Reply